Gå til indhold

Om støbejern

Derfor-er-støbejern-bedst.jpg

Derfor er støbejern bedst

PERFEKT, JÆVN VARMEFORDELING

En støbejernspande har en perfekt varmefordeling over hele stegepanden, hvilket giver et ensartet stegeresultat.

HØJ TEMPERATUR

Kan tåle en ekstrem høj temperatur, hvorfor en støbejernspande kan give den lækreste stegeoverflade til fx. en god bøf.

ANVEND METALREDSKABER

Da en støbejernspande ikke har en overflade-belægning, kan alle typer af køkkenredskaber anvendes. Også dem af metal.

ANVENDES TIL ALLE VARMEKILDER SAMT I OVNEN

Kan anvedes til alle varmekilder, inkl. induktion. Desuden kan stegepanderne anvendes i ovnen.

lammeskank_640px.jpg

Støbejerns historie og fremstilling

Helt tilbage til det 8. århundrede f.Kr. er der i Kina fundet arkæologiske beviser på produkter lavet af smedejern. Jernet stammede fra meteoritter og blev ført fra Østen til Kina gennem handel. 

Omkring 550 f.Kr. blev højovnen udviklet og dermed blev det muligt at producere støbejern og omkring 300 f.Kr. findes flere støbejernsgryder i Kina. 

I Europa var det først muligt at fremstille støbejern fra midten af det 14. århundrede, hvor den første, europæiske højovn blev opført i Sverige. Hér brugte man støbejernsplader til at fore ildsteder med. 

Udover gryder er støbejern gennem tiden blevet brugt til bl.a. kanoner og kugler hertil samt kakkelovnsplader. Igennem 1700-1800-tallet var støbejern et udbredt konstruktionsmateriale og forekommer i flere broer og bygninger fra denne tid. Støbejernet måtte dog vige sin plads i industrien i slutningen af 1800-tallet til fordel for stålet. 

Støbejern er et enestående materiale til moderne madlavning og perfekt til simreretter og svitsning, da støbejern fastholder og leder varmen jævnt og effektivt. På middagsbordet holder maden sig længe varm i gryden.

Fremstillingsmetode

Vores produkter i serien Rustic Evolution er fremstillet af rent støbejern, men i modsætning til datidens tunge og uhåndterlige kogegrej, bruger vi nu en fremstillingsmetode, der gør produkterne meget lettere. 

Traditionel metode: Støbejernet hældes i en fast form. 

Vores metode: Støbejernet hældes i en form udstyret med et stempel for oven, der trykkes ned i jernet og hermed kan presse produktet tyndere. Dette mindsker produktets vægt og sparer samtidig på materialeforbruget, der igen gør produktionen billigere til din fordel.

Produktet er lagt i indkøbskurven