Hvordan vælger du den rette støvsuger med pose?
Når du skal købe ny støvsuger, kan det være svært at vide, hvilken der passer til dig, din livsstil og dit hjem. Vidste du, at højere watt ikke altid betyder, at støvsugeren har en højere sugeeffekt? Hvor stor rolle spiller mundstykkets udformning egentlig for sugeevnen? Hvor vigtig er støvsugerens lydniveau for dig, og hvor stor er din bolig? Her forklarer vi begreberne og hjælper dig med at vælge en ny støvsuger.
Hvordan fungerer en støvsuger?
Ydeevnen hos en støvsuger med pose er en kombination af støvsugerens hoved og den luftstrøm, der genereres af motoren og produktets udformning. Højere watt betyder ikke nødvendigvis bedre støvopsamling. Motoren er kun en del af ligningen. Der er andre ting, der påvirker luftstrømmen, såsom produktets filtrering og generelle luftstrømskonstruktion. Luftstrømmen påvirkes også af længden på slangen/røret og lufttætheden.
Støvsugermundstykket er en vigtig del af støvsugeren, når det gælder god støvopsamling. Støv, der har sat sig fast mellem fibrene i et gulvtæppe, er svært at få op, og så er det ikke nok med en god luftstrøm. Derfor er konstruktionen af støvsugerfodens sål vigtig for at skabe en katapulteffekt. Effekten betyder, at sålen stryger mod tæppet og kaster støvpartiklerne op i luften. Støvpartikler, der befinder sig i luften, er lette at suge op, selv med lavere luftstrøm. Kombinationen af dette samt designet af luftkanalen på støvsugermundstykkets underside er vigtige elementer, når det handler om at give en støvsuger bedre luftstrøm. Vi har designet støvsugere i over 50 år, og de ovennævnte faktorer er vigtige elementer, som vi tager hensyn til, når vi fremstiller og udvikler vores støvsugere.
Hvor stor er din bolig?
Skal du kunne støvsuge større overflader? Så skal du vælge en støvsuger med lang ledning og god radius/rækkevidde. Det gør støvsugning af store områder nem, praktisk og behagelig, fordi du ikke behøver at flytte stikket fra stikkontakt til stikkontakt helt så ofte. Hvis det passer på dig, har vi fire støvsugere med en ekstra lang ledning, der dækker en radius på 12 meter:
Er din bolig ikke så stor?
Så kan en lille kompakt støvsuger, der nemt kan være i et kosteskab eller andet skab, være det rigtige valg for dig. En kompakt støvsuger fylder mindre end en støvsuger med standardmål og er velegnet til dig, der bor i en mindre bolig. Hvis det passer på dig, kan Compact Power være et godt valg.
Har du kæledyr?
Hvis du har kæledyr, kan det være en god ide at overveje, om du har brug for en støvsuger med et mundstykke, der er beregnet til at fjerne genstridige dyrehår. Dyrehår har en tendens til at sætte sig fast på næsten alle overflader, lige fra sofaer til gulvtæpper. Standardstøvsugermundstykker har ofte problemer med at få dyrehår op. De kan hurtigt blive tilstoppede, tabe sugekraft eller bare køre henover overfladen uden at fjerne hår, der har sat sig fast. Løsningen? Et specialiseret støvsugermundstykke er en game-changer, der forvandler det ofte frygtede arbejde med at gøre rent efter kæledyr til en hurtig og tilfredsstillende opgave. Her har vi tre støvsugere med mundstykker til at fjerne genstridige dyrehår:
Til dig, der har brug for en støjsvag støvsuger
Hvis nogen i familien er følsom over for høje lyde, kan en mere støjsvag model lette rengøringen. En støvsugers støjniveau måles i decibel (dB). Normal tale har som regel et støjniveau på mellem 60-65 dB, og en støjsvag støvsugers ender som regel på omkring 60-70 dB. En trafikeret vejs støjniveau ligger normalt på 75 dB, mens en støvsuger, der larmer meget, normalt ender med et støjniveau lige over 75 dB. Her har vi fire støjsvage støvsugere:
Vi ved godt, at det kan være svært at vide, hvad man skal tænke på, når man køber ny støvsuger. Derfor håber vi, at vi har kunnet hjælpe dig med at få styr på, hvad du bør overveje, før du køber støvsugeren, så du investerer i den støvsuger, der passer til netop dine behov.
Læs også om vores stangstøvsugere. Der er mange fordele ved en ledningsfri støvsuger, og måske er det derfor, de er blevet så populære. En ledningsfri støvsuger er nemmere tilgængelig samt lettere og mere fleksibel i brug. Og moderne stangstøvsugere er velegnede til både daglig rengøring og hovedrengøring.