Kaffe ifølge ECBC-standard

Kaffe ifølge ECBC-standard

Enkle grundregler for at brygge en god kaffe ifølge ECBC-standard

ECBC står for European Coffee Brewing Centre og er et kaffelaboratorium, der informerer og uddanner samt tester kvaliteten på kaffemaskiner. Det er en uafhængig organisation og har arbejdet inden for kaffeindustrien i 40 år. Når en kaffemaskine bærer guldbønnen, kan du være sikker på, at den holder en vis standard på kaffen, og at brygningen sker ved den rette temperatur (92-96 grader).

 

1. Hold filterholderen og kanden ren. Kafferester og belægning i filterholderen giver kaffen en dårlig smag.

2. Brug koldt, frisk vand. 98,5% af den færdige kaffe består af vand, og derfor har vandkvaliteten stor betydning for kaffens smag. Frisk vand er rigt på ilt, som frigiver smag og aroma fra kaffepulveret. Vand, der har været opvarmet tidligere eller har stået længe, har lavt iltindhold og smager af fladt vand, og kaffesmagen vil blive påvirket tilsvarende.

3. Denne kaffemaskine er godkendt af European Coffee Brewing Centre og brygger kaffen ved den ideelle temperatur 92 – 96°C. Ved denne temperatur optager vandet den rette mængde af de rette smagsstoffer fra den malede kaffe. Ved lavere bryggetemperatur tages kaffens fulde aroma ikke i brug, og ved højere temperatur ekstraheres mere koffein og chlorogensyre, der giver kaffen en bitter smag.

4. Brug malet kaffe beregnet til filterbrygning. Maler du kaffen i egen kværn, sørg for, at malingsgraden er tilpasset filterbrygning. Malingsgraden har stor påvirkning på kaffens smag; fint malet giver stærkere kaffe, groft malet giver svagere kaffe.

5. Dosér korrekt. Normaldosering er 60 gram kaffe per liter vand og doseringen kan tilpasses efter personlig smag. Ved brygning af en fuld kande kan overdosering af malet kaffe resultere i, at filteret svømmer over og kaffesump kommer ned i kannen. Brug gerne en vægt for at opmåle kaffen.

6. For brygning ifølge ECBC-standard bruges kun tænd/sluk-knappen.

7. Nybrygget kaffe smager bedst, så server kaffen så hurtigt som muligt. Den færdige kaffe har det bedst ved en temperatur på 80 – 85°C, hvilket er den temperatur, der opnås i kannen efter brygningen er færdig*. Kaffemaskinen holder kaffen ved den rette temperatur efter brygning, men efter ca. 30 minutter begynder kaffesmagen alligevel at ændre sig mærkbart.

Blooming Prime Sand kaffemaskine
ECBC-certificeret kaffemaskine

Blooming Prime Sand kaffemaskine

Bloomingfunktionen er inspireret af Pour Over metoden, som betyder, at den malede kaffe lægges i blød og får lov til at hvile, før bryggeprocessen fortsætter.

Blooming Prime kaffemaskine

Blooming Prime kaffemaskine

Blooming Prime er en kaffemaskine, der giver dig mere end almindelig brygget kaffe takket være den unikke bloomingfunktion.