Star of Hope

OBH Nordica har i 18 år støttet Star of Hopes arbejde med fadderbørn, som ved hjælp af økonomisk bistand kan få adgang til uddannelse, udvikling og et bedre liv. Vores virksomhedsledelse har flere gange haft lejlighed til at besøge vores fadderbørn og set, hvor godt Star of Hope fungerer i udsatte lande.

P.t. har firmaet 30 fadderbørn, som via et månedligt bidrag får mulighed for at gå i skole, få næringsrig mad og på længere sigt et arbejde, som igen kan give nye muligheder.

Vores medarbejdere er også personligt dybt engagerede i vores arbejde med Star of Hope og vores fadderbørn. Flere af dem har endda valgt at få sit eget fadderbarn. OBH Nordica kan på det varmeste anbefale Star of Hope og deres velgørende aktiviteter.

Fakta om Star of Hope

Star of Hope er en selvstændig indsamlings- og støtteorganisation, og dens arbejde bygger på en vurdering af, at alle mennesker har samme rettigheder og værdier, uanset hudfarve, religion samt etniske eller sociale tilhørsforhold. Børn og deres omgivelser står i centrum for støttearbejdet. Star of Hopes vision er at give børnene en uddannelse, omsorg, tro på sig selv og fremtiden - og ikke mindst håb. På den måde kan organisationen støtte og være med til at udvikle de lande, som de arbejder i.

Star of Hope

  • Hjælper dagligt næsten 30.000 børn til at få en grundlæggende skoleuddannelse, næringsrig mad, omsorg og sundhedspleje.
  • Støtter ca. 150 projekter i fire verdensdele.
  • Støtter udviklingen i byer, som giver bedre levevilkår for tusindvis af børn og voksne.
  • Har givet hjælp og støtte ved over 50 større og mindre katastrofer.
  • Har skabt bedre levevilkår for tusindvis af børn med funktionsnedsættelse i Østeuropa.

Vil du vide mere om Star of Hope, kan du finde yderligere oplysninger på deres hjemmeside: www.starofhope.se

Velgørenhed via vores moderselskab 

Groupe SEB har igennem mange år hjulpet lokalt og været med til at sørge for, at både børn og voksne får mad, uddannelse og tryghed. Hvert år i november arrangeres der en velgørenhedsuge (Charity Week), hvor alle lande opfordres til at støtte lokale projekter. I Sverige har vi f.eks. doneret termokrus til hjemløse via projektet "Ved din side" (www.viddinsida.se), og i Tyrkiet har man serveret varm suppe i en park, hvor der er mange hjemløse. I England har man valgt at sponsorere en bus, som kører rundt og serverer mad til de hjemløse. 

I Kina er man i gang med et kæmpe projekt med at bygge skoler. Læs meget mere om projektet her.

Denmark2019.JPG